Viser opslag med etiketten nederdel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nederdel. Vis alle opslag

søndag den 8. september 2013

Septembersyning

Jeg er mest til de hurtige syprojekter for tiden. Men nu, hvor aftnerne begynder at blive lange, tror jeg også, jeg skal til at sysle med nogle tæpper igen.
Her er, hvad der er kommet igennem maskinen på det sidste:


Nederdel i halv sol til min niece Fanny

T-shirts til Anton




Ny version af yndlingskjolen til mig selv

Bukser til Anton (de skulle vist ha været strøget inden jeg tog billedet..)

Alt er i øvrigt syet af stof fra min foretrukne stofpusher stofdillen.

Ha en dejlig søndag!

tirsdag den 18. juni 2013

Nederdele

Når vejret er godt er det svært at komme til symaskinen, jeg vil hellere bruge tiden i haven, når jeg endelig har fri. Så det er ikke så meget, jeg får produceret for tiden. Et par små, nemme projekter er det dog blevet til:

Hos Loppe-shoppe har jeg fundet linket til at beregne mål på rundskårne nederdele. Det er simpelthen så nemt, og resultatet bliver pænt, både i fast stof og i jersey. 
Jeg har syet en kvart sol til mig selv, stærkt inspireret af Loppe-shoppes:



Den er syet i en blød bomuldschambrey fra Stof og Stil. Skråbåndet forneden er neongrønt. Jeg har valgt at sætte rib foroven, der er jo nok, der fylder omkring maven i forvejen, jeg behøver ikke en masse rynker også!

Til min toårige niece Fanny har jeg syet en halv sol i mønstret jersey. Den poserer hun i her, med strutmave og rottehaler:
Er hun ikke skøn?


Jeg skal have syet mange flere nederdele til mig selv og pigerne, og vil også anbefale dig at prøve. Hel- og halvsol-beregneren finder du her. 
God fornøjelse!