Småting

Jeg får ikke syet så meget for tiden, som jeg gerne ville. Men lidt bliver det da til. Bla. lidt til køkkenet:

Jeg har brugt resterne fra mit Bella-tæppe. Selvom de var små, var de for gode til at smide ud!

..og et sleeve til min telefon, som jeg har fundet inspiration til her

Indimellem quilter jeg på mit sengetæppe:

Tæppet er 240x240 cm, så det er et stort og besværligt arbejde at komme igennem. Men det går fremad!

Lockout-tæppet

Lockouten er et mærkeligt dødvande at være i, for ingen ved jo, hvornår og hvordan det ender. Det er hårdt at høre sit fag blive diskuteret og udskældt så meget, og hårdt hele tiden at skulle forklare og forsvare. Det er hårdt, fordi det har nogle omkostninger for mig personligt; jeg mister penge hver dag og fik ikke lov at gennemføre den efteruddannelse, jeg havde set frem til i månedsvis.

Men det er også en tid, hvor jeg har mere tid og overskud til mine egne børn og til alt det andet, jeg gerne vil herhjemme. Så selvom jeg synes, konflikten påvirker mig meget rent følelsesmæssigt, prøver jeg at nyde dagene og få det bedste ud af dem. Blandt andet ved at sy nogle tæpper.

Dette tæppe er noget af det, jeg har nået i de forløbne dage. Det er ikke til nogen speciel, derfor kalder jeg det Lockout-tæppet. Og mine kolleger og jeg er blevet enige om, at det nok også passer meget godt, når man ser på det: Sort-hvidt, lidt forvirrende og med skarpe kanter... Ja, det ligner i hvert fald ikke noget, jeg har lavet før! 

Sabrinas tæppe

Dette indlæg har været længe undervejs. Jeg begyndte nemlig allerede i slutningen af februar på et tæppe til min veninde. Det har været færdigt nogen tid, og nu er jeg på vej ned for at aflevere det!

Tæppet er syet af forskellige småblomstrede stoffer kombineret med råhvid bomuldspoplin. Bagsiden er en dug fra genbrugsen. Jeg har quiltet diagonalt i de ensfarvede felter og lavet kant af flere forskellige af de blomstrede stoffer. Nu håber jeg bare, hun kan lide det! 

Mere patchwork

Min mand fyldte 40 forleden, og han havde ønsket sig et sengetæppe til vores seng, så det skulle han selvfølgelig have! Helt færdig blev jeg nu ikke; det er svært at lave sådan noget i hemmelighed, når man ikke har et rum, hvor man kan lukke døren. Men nu har jeg da fået oversiden færdig:

Nu mangler jeg bare det mindre sjove; at montere med bagside og mellemfoer, samt at quilte. Jeg har ikke prøvet at lave så stort et tæppe før, og jeg har på fornemmelsen at der bliver plads til en del overspringshandlinger inden da. En af dem er jeg allerede startet på, nemlig det sort-hvide tæppe, jeg længe har haft planer om at lave:

I dag var vi til familiepåskefrokost hos min far. Her kunne jeg ikke lade være med at tage et par billeder af dette tæppe, som min mor engang købte i en genbrugsbutik:

Det er håndsyet, og helt sikkert ikke noget, jeg havde tålmodighed til, og da slet ikke i de glatte stoffer, der er brugt. Men er det ikke bare flot?

Påskeugen har jo ikke været nogen succes rent vejrmæssigt. Til gengæld har man ikke behøvet at have dårlig samvittighed over at sidde inde og sysle. Så jeg har nået dejlig meget i ferien. 
I morgen er det så hverdag igen; en hverdag som jeg ikke kender indholdet af. Jeg er nemlig lockoutet, og må derfor ikke fortsætte på det seks ugers efteruddannelsesforløb, som jeg startede på ugen før påske, og som jeg var vildt glad for. Det er en enormt frustrerende situation, som selvfølgelig også har kostet mange bekymringer og ærgrelser ugen igennem. 
Jeg håber virkelig, at konflikten afsluttes hurtigt og med en løsning, som vi alle kan være tilfredse med. Indtil da må vi jo bare prøve at få det bedste ud af dagene!