torsdag den 8. august 2013

Hverdag igen

Det har været en fantastisk sommer her i Danmark, og det er derfor begrænset, hvor meget jeg har siddet ved symaskinen. Men mon ikke, der bliver lidt mere tid til det, nu hvor man ikke længere skal bruge sine aftener på at sidde i solen og drikke kølig hvidvin, mens børnene leger i haven...(suk)

I Ribe, hvor en del af vores ferie foregik, købte jeg denne skønne kjole fra Albalady:



Den er hurtigt blevet en af mine yndlingssommerkjoler, den er løs og behagelig og med et snit, der gør, at den sidder rigtig pænt (synes jeg selv). Og det bedste af det hele: Modellen er så enkel, at den er lige til at tegne af. Ærmerne er nemlig, som man kan se på det næste billede, ikke påsyede, men ud i et med resten af kjolen.


Sandalfødder :-)


Jeg har besluttet at prøve at sy den både i fast stof og i jersey, og har derfor igen været på indkøb i Stofdillen, hvor jeg fandt disse lækre stoffer; en lysegrå, tung jersey, og en sort/beige løstvævet bomuld:



Der er stof for 221 kr inkl forsendelse, så det kommer jeg nok over.
Nu venter jeg bare på noget neonfarvet tittebånd, jeg har bestilt hos Betty P, og så skal jeg i gang. 
Jeg glæder mig!



1 kommentar:

  1. Og det gør vi andre sørme også! Som din helt uforbeholdne lillesøster kan jeg kun give dig ret i at snittet klæder dig, så det skal nok blive godt :-) Mon de skal kreeres i det nye krearum..?

    SvarSlet