søndag den 23. juni 2013

Gode stofkøb

Jeg har været på indkøb hos stofdillen, og det kan jeg varmt anbefale!
Det startede egentlig med, at jeg faldt for Trines kjole, og det lækre stof, den var syet i. Det måtte jeg også have fingre i. Og når man (jeg) handler i en webshop, køber man jo sjældent kun en ting. I hvert fald var der meget mere godt og billigt stof, jeg måtte ha´! Her er, hvad det endte med:



En meter pink bomuld med blomster, 2 meter marineblå, kraftig bomuld med striber (den jeg syede Antons bukser i) 1 meter af den samme i grå, 2 meter viscosejesey (den Trine havde brugt til sin kjole) samt 1 meter stribet bomuldsjersey. I alt er her stof for 276 kr inklusiv forsendelse, som er 51 kr. Det er altså rørende billigt! Jeg har klippet t-shirts til både Anton og Caja i det stribede jersey til bare 40 kr i alt! Det grå og marineblå skal bruges til (flere) drengebukser, det blå jersey til en kjole til mig og en nederdel til Caja, og det blomstrede kan jo nok blive en del af et patchworkprojekt!

Som sagt kan jeg kun anbefale Stofdillen. Det er stof i lækker kvalitet til billige penge, og servicen er god. Det eneste man kunne indvende, er at billederne på hjemmesiden ikke er ret gode, så det kan være svært at se, hvordan stoffet ser ud.



3 kommentarer:

  1. Uh, jeg fløj fluks ind på Stofdillen, og du har jo ret: fristende og billigt! Men med mit liberty-storindkøb forleden må jeg hellere lige producere lidt før jeg gør flere indkøb. Så er det fedt med inspirationen fra Antons bukser, mon ikke det ku være fint med småblomstrede lommer på et par til kusinen..? Dejligt at der er kommet liv i bloggen igen :-)

    SvarSlet
  2. Jo, det ku være rigtig fint! Men det der liberty har jeg da ikke hørt noget om!?

    SvarSlet
  3. Hey fru Syssel, har du set at Carla og krudtuglen har gang i et fedt genbrugs-initiativ? Der passer vores fælles up-cyclingprojekt vist lige ind ;-) Glæder mig sådan til at få lillepigen i sommerbuksen!

    SvarSlet