søndag den 17. februar 2013

1088 kvadrater



Endelig blev jeg færdig med toppen på Linneas sengetæppe. Godt jeg har haft vinterferie, ellers havde jeg ikke kunnet gøre det så hurtigt.
Det har været et stort arbejde, men også hyggeligt.

Da blokkene var syet blev de lagt op på gulvet, for at se, hvordan det passede bedst, så der ikke kom til at ligge to ens kvadrater ved siden af hinanden. 
Herefter samlede jeg rækkerne i bunker, som blev mærket med malertape, så rækkefølgen ikke blev glemt.
De seks bunker blev syet sammen til strimler, som til sidst blev syet sammen til et stort stykke.

Selvom jeg endnu mangler at montere tæppet med vat, bagside og kant, skulle vi lige prøve, hvordan det så ud på sengen. Både mor og datter var godt tilfredse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar