mandag den 18. februar 2013

En off-dag

Skulle egentlig være startet på arbejde efter ferien idag, men er hjemme med min dreng, som har kastet op det meste af natten. Så mens jeg drikker masser af kaffe og venter på, at vi skal sove til middag, kan jeg jo lige vise, hvad jeg arbejder på, indtil posten kommer med vattet til Linneas tæppe. Igen bruger jeg stoffer købt hos engelske Seamstar http://www.seamstar.co.uk/, denne gang designet af Lotta Jansdotter.

Serien her hedder Bella og findes i flere farver


Jeg er ret vild med hendes designs, og denne gang har jeg valgt kun at bruge denne serie til mit tæppe, suppleret med en ensfarvet grå. Desværre har jeg ikke kunnet finde den helt rigtige mørkegrå, så denne her er lidt lysere, end jeg havde ønsket mig.

Jeg har besluttet at prøve et nyt mønster, jeg har fundet her: http://www.cluckclucksew.com/2008_10_01_archive.html Jeg ved ikke om det har et dansk navn, men på engelsk hedder det Disappearing Nine Patch.

Hvert stykke "Bella" stof målte 50x50 cm, og dem startede jeg med at skære i strimler i 12 centimeters bredde.



Strimlerne blev syet sammen tre og tre, og de blokke der kom ud af det blev igen skåret til hver 4 nye strimler.
Flot der det ud, ikke? Jeg kan dog ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt det er en god idé at jeg har sat de lyse i midten (næsten) hver gang. Men det vil vise sig!
Disse strimler blev igen syet sammen tre og tre, så det blev til blokke med 9 kvadrater i hver...


..som blev skåret i 4 stykker.



Så har man de færdige blokke, som man syr sammen til et tæppe.

Jeg er endnu ikke færdig med alle blokkene, men går og lægger dem, jeg har lavet, op på forskellige måder, for at få et indtryk af det færdige tæppe.

Det er et mønster, der ser mere avanceret ud end det er, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar